Historien om Vodka: Hvor stammer den klare væske  fra?

Opfundet: Før 1400

Brændt på: Kartofler, korn eller druer

Når man taler om rigtig stærk alkohol, er det ikke en fordom at sige, at mange tænker på vodka som det første. Da videnskabsfolk i middelalderen opdagede, at når man kogte en alkohol base, ville alkoholen fordampe hurtigere end vandet, havde man ret godt grundlag for at lave vodka. Det er det man i dag kalder destillering. Destillering dannede rammerne for, at man kunne overgå alkoholprocenten i vin og øl, som man har drukket, nærmest længere tid end man har drukket vand (ca. 10.000 år). Man kender ikke hele historien om vodka, da vodka først blev nævnt i 1405.

Østeuropæiske destillerier og kartofler

Congac kommer fra Frankrig, Whiksy kommer fra Skotland/Irland. Hvor kommer vodkaen fra, og hvad er vodka i det hele taget? Når man siger ordet vodka er det ingen hemmelighed, mange mennesker resolut tænker på Rusland. Faktisk ved ingen præcist, hvor vodka stammer fra, men mange lande fra Østeuropa, herunder Rusland, Polen og Ukraine fastholder til stadighed, det var dem, der opfandt vodkaen i traditionel forstand. Dog stammer det første litteratur, der har nævnt navnet vodka fra Polen tilbage i 1405. Vodka er en klar og ren alkohol, forstået på den måde det ligner tilnærmelsesvis vand.  Faktisk stammer navnet vod (tilføjer ka, på grund af ordets køn) fra det slaviske sprog og betyder vand. Med hensyn til alkohol procent, ligger vodka i spændet 30-60% (Minimum 37,5 i EU).

Med det sagt, differentierer vodkaen sig meget fra land til land, den dag i dag. I det omfang at vodka i dag kan produceres på mange forskellige måder, og hvert land repræsentere sin helt unikke æstetik. Vodka er oprindeligt baseret på kartofler eller korn(rug eller hvede), men kan som sagt i dag laves på mange forskellige baser, dog er der til stadighed et ufravigeligt krav til basen, nemlig at den skal indeholde kulhydraterne glukose/sukker og polysakkarider/stivelse. De billigste vodkaer, du kan købe i supermarked, hyppigst omtalt som “slavevodka” er dog stadig, destilleret på den traditionelle opskrift. Nemlig på kartofler eller rug – hvorfor disse ingredienser er de billigste.

Smirnoff-vodka-historie

Kommercialisering og monopolisering af Vodka

Det var først langt senere vodkaen blev kommercialiseret. Verden så den første flaske vodka, med emballage på i 1782 under navnet Monopolowa. Navnet Monopolowa betyder oversat til dansk, monopol. Dengang lavede den polske regering nemlig monopol på netop produktionen af vodka. Det vil med andre ord sige, at man så et forretningspotentiale i den klare væske. Man tildelte nogle udvalgte destillerier en licens til at producere og sælge vodka i deres territorium. Monopolowa (og andre spirituosa) forblev på polske hænder helt indtil 1990, hvor licensen blev solgt af den polske regering til det Østrigske firma Gessler. I dag har Gessler stadig den traditionelle vodka (Monopolowa) med oprindelig emballage i deres produktportefølje.

Bedre teknologi lavede et bedre produkt, og Vodka tog verdenen med storm

Det andet destilleri til at få en licens i Polen, er den kendte Wyborowa Vodka. Wyborowa forhandles den dag i dag i flere danske supermarkeder. Wyborowa blev produceret på et lille destilleri 50 kilometer fra det vi i dag kender som Krakow. Den forbedrede teknologi igennem 1900’erne gjorde, at man kunne lave et renere og forbedret produkt, hvilket er et medvirkende parameter for deres senere globale succes. Faktisk udgjorde Wyborowa på et tidspunkt, 60% af den samlede vodka eksport til England. Wyborowa består i dag, af en utrolig sofistikeret produktportefølje med vodka i prisspændet 154,- til 400,- for en af deres mere elegante produkter.

Historiske og politiske forhold, der har ændret den aktuelle vodka industri

I historien om vodka er det vigtigt at få med, at der har været nogle lovgivningsmæssige udfordringer med på rejsen. I forbindelse med den russiske indflydelse i polen i efterkrigstiden, blev polske destillerier overtaget af den polske regering. Senere i 1983, hvor hele østblokken oplevede en slem økonomisk recession, indførte man et madrations system. Det gav nogle linjer for, hvor meget hver person havde krav på. Det betød at hver voksen person i hele østblokken, kun havde muligheden for at købe 1 liter vodka om måneden. Dette forvoldte naturligvis de forskellige destillerier i Polen en kæmpe udfordring. Mange små destillerier gik konkurs, og det efterlod kun de store tilbage. Omvendt gav det, efter murens fald, de store destillerier som bla Wyborowa, et kæmpe forretningspotentiale. Wyborowa var i 2013 det hurtigst voksende vodka mærke i verden, og bliver i dag solgt i mere end 80 lande. 

Fun fact: Faktisk var det ikke kun civile, der fik rations mærker på vodka. Under anden verdenskrig havde russiske soldater krav på 1 dl vodka om dagen.

Vodkaen har ikke just været på tilbagetog siden den endte i butikkerne verden over på imperialistisk vis. Vodka udgør cirka 29% af det samlede marked inden for Spirituosa

kategorien. Det vil sige der årligt købes vodka for 1,613 milliarder danske kroner.

 

Hvorfor drikker man vodka, og hvorfor er den god at blande?

Det kan være svært at sige, hvorfor folk nyder vodka, i så stort omfang som man gør. I flere østeuropæiske lande, hænger forbruget nok sammen med kulturen og deres lange historie med vodkaen, det er “tradition”. I vesteuropa er der nok tale om andre incitamenter. Isoleret set betragtes vodka ikke som en smagfuld oplevelse. Mange bruger også at nyde den iskold, hvorfor meget af smagen forpurres. Dermed sagt er vodka et godt produkt at blande med noget andet. Vodka indgår aktivt i mange forskellige cocktails, hvorfor det komplimenteres utrolig godt af en cocktail, hvor det søde og det sure balanceres med vodkaen base.

Vodkaer i dag, prisvindendende vodkaer, og hvad er de lavet af?

Der er sket en stor udvikling inden for spiritus kategorien som helhed. Her er det i overvejende grad ny teknologi, der gør sig gældende. Det gør sig også gældende for vodkaen. Vodka er et produkt, der begrænser sig til en base på enten kartofler eller korn. Med moderne teknologi og viden, kan man i dag lave vodka på mange forskellige baser. Processen og fremgangsmåden i sig selv, minder meget om den man altid har brugt. Et andet nævneværdigt element i vodkaens udvikling er også, at den bliver produceres verden over den dag i dag. Med det menes der, klimaet i de forskellige lande har, en indflydelse på basen man bygger vodkaen op på. Det vil sige, at de forskellige råvarer smager forskelligt afhængigt af, hvilket land de kommer fra.

God-vodka-og-dens-historie

Prisvindende vodkaer

Først og fremmest, kan det siges at Polen, og Rusland dominerer denne kategori af spiritus. De er simpelthen bare de bedste til at lave det, der er ikke så meget mere at tilføje til det. De har tradition for vodka, og de har arbejdet kommercielt med det siden 1782. Derfor er det også disse lande der dominere øverst på skamlen år efter år.

 

Vodka Cocktails

Vodka udgør i sagens natur base i utroligt mange cocktails, vodkaens smag dominerer ikke de andre ingredienser, så det giver plads til en masse kreativitet.  Vi kender alle James Bonds “Vodka Martini, shaken not stirred”, her er den plus nogle flere cocktails, der er værd at prøve.

Vodka Martini 

En god Martini består af ordenlig vodka blandet med hvid vermouth (hedvin). Den serveres utroligt koldt i et kølet martiniglas, man kan selvfølgelig spice den lidt op til en dirty martini med lidt oliven juice.

Moscow Mule

Ahhh. Moscow Mule, en rigtigt forfriskende vodka cocktail. Denne drink består af Vodka, ginger beer, lime og isterninger. Og så skal den selvfølgelig serveres i en kobber krus som denne:

Moscow Mule

 

Om Malebox.dk

Vores mission er at lave verdens bedste gaver til mænd. Fordi gode mænd fortjener bedre gave.

+45 20 72 71 11

Kontakt@malebox.dk

Shopping

Din kurv

Shop

Checkout

Forsendelse

Artikler

Følg os her

 

Betaling

Yourpay - Paypal - Mobilepay  - Applepay

Malebox.dk - Copyright 2018